Hoppelines anbefalinger for organisering og formidling af fortællinger til børn 1-3 år

Anbefalinger til pædagogisk organisering af fortællingen

Ved fortælling i legestue eller vuggestue

  • Arbejd sammen i et fortælleteam. Optimalt udfyldes alle tre pædagogiske roller: den mundtlige fortæller, den kropslige fortæller og den trygge base
  • Sæt lidt tid af til sammen at forberede formidlingen i fortælleteamet
  • Fortæl på et sted med god plads, hvor omgivelserne kan bidrage til fysisk ageren og sanselighed.
  • Tænk det fysiske miljø ind i jeres forberedelse, så I kan inddrage det i formidlingen på en kreativ måde – madrasser, inventar, tæpper osv.
  • Brug mellem 15 og 30 min. på at formidle hvert kapitel - gerne som optakt til fri leg
  • Fortæl gerne 1-2 gange i ugen og suppler evt. med andre Hoppeline aktiviteter 1-2 gange andre dage i ugen, eksempelvis musisk-pædagogiske aktiviteter eller sprog aktiviteter

Anbefalinger til formidlingen af æstetisk bevægelsesfortælling.

  • Udnyt så mange æstetiske formsprog i formidlingen som muligt; dramatiser ex med mimik, gestik, kropslige handlinger, stemmeføring og hånddukken og brug illustrationen til at øge børnenes forståelse for handlingen og pirre deres fantasi samt musik og sang til at skabe bevægelsesglæde
  • Giv plads til, at børn kan deltage på forskellige måder, ex kigge på, imitere, leve sig ind i roller, komme med ideer
  • Forhold jer intuitivt åbent over for, hvad der opstår i nuet under fortællingerne. Tænk på den nedskrevne fortælling som en ramme, der kan bøjes eller ligefrem sprænges, hvis det kan være med til at fremme en legende stemning og mere bevægelsesglæde. Stands gerne fortælling et sted, hvor legen er god – I kan altid fortælle videre en anden dag.
  • Giv tid og plads til lidt kaos og til, at legende bevægelsessekvenser kan udvikle sig
  • Foretag stemningsskift med rettidig omhu, så den ene legende stemning glider over i den næste, og dynamikken i fortællingen bevares
  • Ager anerkendende, både kropsligt og verbalt, og forvent noget positivt af børnene
  • Gentag, gentag, gentag!

Tre pædagogiske roller

Optimalt udfyldes tre pædagogiske roller under formidlingen af fortællingen: Den mundtlige fortæller, den kropslige fortæller og den trygge base.

Som mundtlig fortæller er din opgave at læse højt, føre dialog mellem hånddukken og dig selv og mellem børnene og dukken. Det er en krævende opgave, men forhåbentlig også sjov. Det første, du skal gøre, er at give Mariehøne-hånddukken liv. Brug lidt tid sammen med hende og giv hende en stemme, som ikke anstrenger din naturlige stemme alt for meget. Hvis du ikke bryder dig om at tale gennem dukken, så gør hende til en, der hvisker dig i øret.

Som den kropslige fortæller agerer du fysisk i rummet med børnene. Du skal med gestik, mimik og kropslig ageren understøtte det, som din kollega læser op og siger gennem hånddukken. Nogle steder i historien skal børnene blot kunne lade sig inspirere af dig gennem imitation af dine bevægelser. Andre gange bliver du måske til en tyr, der jagter børnene. Som den trygge base samler du op på de børn, der slår sig, bliver bange eller bare har brug for først at lære igennem iagttagelse. Det er naturligvis børnenes aktive deltagelse, der skal være målet for dit omsorgsarbejde. En voksens indlevelse kan være afgørende, hvis et barn i udsat position skal opnå glæden ved bevægelse. Hvis du ikke har alt for travlt i din rolle, kan du med fordel være den, der dokumenterer og iagttager processen, så du efterfølgende kan give dine kollegaer konstruktiv feedback. Alternativt kan du deltage som nummer to kropslig fortæller.

HUSK:

- at mariehøne-dukken Marie altid er sød, anerkendende og på niveau med børnene. Lad gerne børnene kramme hende ved slutningen af fortælling. Marie skælder aldrig ud, og man kan altid stole på hende. Det er derfor kun voksne i vuggestuen eller dagplejen, som må bruge hende. Når hun ikke er i brug, skal hun pakkes væk. Marie kan naturligvis også bruges i andre sammenhænge, hvor det giver mening pædagogisk. Måske kan hun være god, når der skal sættes ord på følelser eller trøstes lidt.

- at børn først kigger på kroppen, når de skal forstå. Derfor er jeres ageren og dramatiserede indlevelse afgørende for succes i forhold til at skabe bevægelsesglæde og en legende stemning. I må være åben for de ideer, der opstår i jer selv og hos børnene og kunne improvisere efter dem. Det er vigtigere at skabe bevægelsesglæde end at holde sig til strukturen i fortællingen. Bliv derfor enige om at have vide rammer for, hvordan man kan agere til fortællingen og følg børnenes dagsform.

Anbefalinger til pædagogisk organisering af fortællingen

  • Arbejd sammen i et fortælleteam. Optimalt udfyldes alle tre pædagogiske roller: den mundtlige fortæller, den kropslige fortæller og den trygge base
  • Sæt 10-15 min. af til sammen at forberede formidlingen i fortælleteamet
  • Fortæl på legepladsen, i skoven eller et andet sted med god plads, hvor omgivelserne kan bidrage til fysisk ageren og sanselighed. Tænk i det hele taget jeres lokale fysiske miljø ind i jeres forberedelse, så I kan inddrage det i formidlingen på en kreativ måde – træer, bakker osv. men også vind, sol, lyde, der er omkring jer, osv.
  • Brug mellem 15 og 30 min. på at formidle hvert kapitel - gerne som optakt til fri leg på legepladsen
  • Fortæl gerne 1-2 gange i ugen og suppler evt. med andre Hoppeline aktiviteter 1-2 gange andre dage i ugen, eksempelvis musisk-pædagogiske aktiviteter eller sprog aktiviteter Anbefalinger til formidlingen af æstetisk bevægelsesfortælling.
  • Udnyt så mange æstetiske formsprog i formidlingen som muligt; dramatiser ex med mimik, gestik, kropslige handlinger, stemmeføring og hånddukken og brug illustrationen til at øge børnenes forståelse for handlingen og pirre deres fantasi samt musikken til at skabe bevægelsesglæde
  • Giv plads til, at børn kan deltage på forskellige måder, ex kigge på, imitere, leve sig ind i roller, komme med ideer
  • Forhold jer intuitivt åbent over for, hvad der opstår i nuet under fortællingerne. Tænk på den nedskrevne fortælling som en ramme, der kan bøjes eller ligefrem sprænges, hvis det kan være med til at fremme en legende stemning og mere bevægelsesglæde
  • Giv tid og plads til lidt kaos og til, at legende bevægelsessekvenser kan udvikle sig
  • Foretag stemningsskift med rettidig omhu, så den ene legende stemning glider over i den næste, og dynamikken i fortællingen bevares
  • Ager anerkendende, både kropsligt og verbalt, og forvent noget positivt af børnene
  • Brug tid på at lære børnene de faste verbale og kropslige ritualer i fortællingen
  • Udfordr børnene til kvalitet i de motoriske grundbevægelser, som ex at kravle som en listig tiger, hoppe højere osv.

Tre pædagogiske roller

Optimalt udfyldes tre pædagogiske roller under formidlingen af fortællingen: Den mundtlige fortæller, den kropslige fortæller og den trygge base.

Som mundtlig fortæller er din opgave at læse højt, føre dialog mellem hånddukken og dig selv og mellem børnene og dukken. Det er en krævende opgave, men forhåbentlig også sjov. Det første, du skal gøre, er at give Mariehøne-hånddukken liv. Brug lidt tid sammen med hende og giv hende en stemme, som ikke anstrenger din naturlige stemme alt for meget. Hvis du ikke bryder dig om at tale gennem dukken, så gør hende til en, der hvisker dig i øret.

Som den kropslige fortæller agerer du fysisk i rummet med børnene. Du skal med gestik, mimik og kropslig ageren understøtte det, som din kollega læser op og siger gennem hånddukken. Nogle steder i historien skal børnene blot kunne lade sig inspirere af dig gennem imitation af dine bevægelser. Andre gange bliver du måske til et monster, der jagter børnene.

Som den trygge base samler du op på de børn, der slår sig, bliver bange eller bare har brug for først at lære igennem iagttagelse. Det er naturligvis børnenes aktive deltagelse, der skal være målet for dit omsorgsarbejde. En voksens indlevelse kan være afgørende, hvis et barn i udsat position skal opnå glæden ved bevægelse. Hvis du ikke har alt for travlt i din rolle, kan du med fordel være den, der dokumenterer og iagttager processen, så du efterfølgende kan give dine kollegaer konstruktiv feedback. Alternativt kan du deltage som nummer to kropslig fortæller.

HUSK:

- at mariehøne-dukken Marie altid er sød, anerkendende og på niveau med børnene. Lad gerne børnene kramme hende ved slutningen af fortælling. Marie skælder aldrig ud, og man kan altid stole på hende. Det er derfor kun voksne i børnehaven, som må bruge hende. Når hun ikke er i brug, skal hun pakkes væk. Marie kan naturligvis også bruges i andre sammenhænge, hvor det giver mening pædagogisk. Måske kan hun være god, når der skal sættes ord på følelser eller trøstes lidt.

- at være tålmodig og give tid til bevægelse. Brug evt. en klokke eller en fløjte, når I begynder oplæsning efter en længere bevægelsessekvens. Vent ikke altid til alle børnene er tilbage ved fortælleren - de kommer, hvis det er spændende nok!

- at børn først kigger på kroppen, når de skal forstå. Derfor er jeres ageren og dramatiserede indlevelse afgørende for succes i forhold til at skabe bevægelsesglæde og en legende stemning. I må være åben for de ideer, der opstår i jer selv og hos børnene og kunne improvisere efter dem. Det er vigtigere at skabe bevægelsesglæde end at holde sig til strukturen i fortællingen. Bliv derfor enige om at have vide rammer for, hvordan man kan agere til fortællingen.

Pædagogisk brug af kapitelopbygning

Hvert kapitel er bygget op over det samme skelet. Den faste struktur og de mange gentagelser skal gøre fortællingen nem at afkode for børnene.

Indledning består af et fast kalde-ritual for at få Marie (for at få hånddukken til at komme). ”Marie, Marie, Marolle, kom frem, så vi ikke bli'r kolde”. Alternativt: ”Marie, Marie, Marolle, kom frem, så vi rigtig kan fjolle”. Derefter taler Marie direkte til børnene og leder opvarmning af kroppen. Der, hvor du som mundtlig fortæller skal tale som Marie, er teksten markeret med Marie-ikonet . Marie indleder hver gang med at bede børnene om at strække vingerne. Hvorefter børnene (forhåbentlig) svarer, at de ingen vinger har. Herefter beder Marie børnene komme med ideer til opvarmning. Der hvor børnene ikke har ideer, kommer Marie med dem.

Opvarmning er en anledning til at komme igennem mange forskellige bevægelser. Her er fokus på fælles rytme, imitation af bevægelse, men også på medbestemmelse og det at turde stille sig frem og vise noget eller mundtligt at komme med ideer. Et bud på opvarmning kunne være: Trampe, klappe, bokse, hoppe, løbe om kap, sparke sig selv i numsen, dreje, englehop, sprællemandshop, skihop, ned og ligge på maven og op igen, ned og ligge på ryggen og op igen. Alternativt kan man varme op med en af Hoppelines sange, ex Hoppeline og Frækkefrø på tur (tempo og mange variationsmuligheder) eller Hoppelines Hoppelopper (høj puls).

  • Efter opvarmningen beder Marie sin fører (den mundtlige fortæller) om at læse op. Der hvor du, som mundtlig fortæller bruger din egen stemme, er der markeret med person-ikonet . De steder, hvor det kan være en god ide at give plads til, at bevægelsesglæde og den legende stemning kan udfolde sig, er der markeret med en grøn linje med teksten: Giv plads til leg og bevægelse. Her er plads til improvisation fra den kropslige fortæller og til at følge børnenes ideer.
  • Handlingen forløber efter samme kurve hver gang; Det går derud af – Hoppeline og vennerne møder en forhindring – der opstår en ubalance – noget overkommes – balancen genoprettes – det går derud af igen.
  • Afslutning består af et fast ritual i form af en samarbejdsøvelse – energiøvelsen. Inden da har Marie løftet sløret for, hvad der skal fortælles om næste gang for at pirre børnenes fantasi og nysgerrighed.

BEVÆGELSES FORTÆLLINGER

Herunder finder du hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger. At fortællingerne er æstetiske, betyder, at der bruges så mange æstetiske formsprog i formidlingen af dem som muligt; drama, musik, egne legeideer og illustrationer. Det er først og fremmest legen og bevægelsesglæden, der er i centrum i Hoppeline og dermed er det mindre vigtigt, at fortælling formidles som nedskrevet. Hvis jeres og børnenes ideer får handlingen til at tage en anden retning, så lad den gøre det, hvis det giver mening at standse oplæsningen ved en god leg, så gør det, eller hvis samarbejdsøvelserne er for svære, og I får lyst til at spring dem over, så gør det. I kan altid fortsætte en anden dag.

AKTIVERENDE FORTÆLLINGER

Vejledning – Aktiverende fortælling
De 13 fortælleark udgør en fortløbende fortælling og er skrevet til de ældste børn i daginstitutionen. De yngste børn kan dog sagtens få noget ud af at være med til at gøre bevægelserne og af den dialog, der opstår med udgangspunkt i illustrationerne. I kan selv vælge, hvornår på året I vil fortælle, hvor mange dage om ugen I vil fortælle, eller om I ønsker at gentage kapitlerne flere gange. Det er ideelt at fortælle et sted, hvor der er god plads, da det er den fysiske aktivitet og bevægelsesglæden, der først og fremmest er målet med fortælleformen. Materialet er af en sådan kvalitet, at det kan tages med på legepladsen og sagtens tåle regn. Vi opfordrer til, at illustrationerne til de færdige fortællinger hænges op i børnehøjde, så børnene kan tale om og kigge videre på dem.

Læs mere

Tre pædagogiske roller i fysisk aktiverende dramatiserende fortælling


Optimalt er I tre voksne i gang, når der fortælles. Fordel gerne nedenstående roller mellem jer og forbered jer sammen.
Den mundtlige fortæller: Det er dig, der sidder med fortællearket og kan fortælle på en for børn inddragende dialogisk måde. Det er din opgave at læse højt, føre dialog mellem hånddukken og dig selv og mellem børnene og dukken. Det er en krævende opgave, men forhåbentlig også sjov. Det første, du skal gøre, er at give Mariehøne-hånddukken liv. Brug lidt tid sammen med hende og giv hende en stemme, som ikke anstrenger din naturlige stemme alt for meget.


HUSK!


•    Mariehønen er altid sød, anerkendende og på niveau med børnene. Hun skælder aldrig ud, og man kan altid stole på hende. Det er derfor kun voksne i børnehaven, som må bruge hende. Når hun ikke sidder på jeres hånd, skal hun pakkes væk. Lad gerne børnene kramme hende ved slutningen af fortællingen. Marie kan naturligvis også bruges i andre sammenhænge, hvor det giver mening pædagogisk. Måske kan hun være god, når der skal sættes ord på følelser eller trøstes lidt.

•    Fortællingen er en ramme, og hensigten er ikke, at den ramme skal være et snærende bånd. Derfor er det helt i projektets ånd, hvis du improviserer og spiller med på de ideer, børnene og du selv får i relation til fortællingen. Du må også gerne ”klippe en tå og skære en hæl”!

•    Vær tålmodig og giv tid til bevægelse. Brug fx en klokke eller en fløjte, når du begynder at fortælle igen, så børnene kan høre dig, hvis de er løbet langt væk så. Vent ikke altid til alle børnene er tilbage. De kommer, hvis det er spændende nok!

Den kropslige fortæller: Det er dig, som har mod på at agere fysisk i rummet med børnene. Du skal med gestik, mimik og kropslig ageren understøtte det, som din kollega læser op og siger gennem hånddukken. Din rolle er at få børnene til at bevæge sig så meget som muligt og få dem til at udfordre sig selv bevægelsesmæssigt. Nogle steder i historien skal børnene blot kunne lade sig inspirere af dig ved at imitere dine bevægelser og udtryk. Andre gange bliver du fx til en tyr, der jagter børnene. Det er vigtigt, at du dramatiserer, så du kan vække følelser af frydefuld skræk, at du har mod på at fjolle, eller hvad det nu er fortællingen opfordrer til. Det er vigtigt, at du har et kropsligt udtryk, som er åbent og fleksibelt. Lige som den mundtlige fortæller må du være åben for børnenes indspark og din egen improvisation.


HUSK!


•    Børn kigger først på kroppen, når de skal forstå. Derfor er din indlevelse helt igennem afgørende for succes.
•    Det er vigtigere at skabe bevægelsesglæde end at holde sig til strukturen i fortællingen. Bliv derfor enige om at have vide rammer for, hvordan man kan agere til fortællingen.

Den trygge base: Det er dig, der samler op på de børn, der slår sig, bliver bange eller bare har brug for først at lære igennem iagttagelse. Hvis du ikke har alt for travlt i din rolle, kan du med fordel være den, der dokumenterer og iagttager processen, så du efterfølgende kan give dine kollegaer konstruktivt feedback.


HUSK!


•    Det er børnenes aktive deltagelse, der skal være målet for omsorgsarbejdet. En voksens indlevelse kan være afgørende, hvis et barn i udsat position skal opnå glæden ved bevægelse.

Huskeseddel:
1.    Læs fortællingerne igennem og fordel rollerne imellem jer
2.    Planlæg tid og sted for fortælling – find fløjte frem!
3.    Gennemfør og evaluer efterfølgende hver gang i et par minutter
4.    Uddel forældrebrev og eksempel på taktil-fortælling til forældre og opfordre dem til at gå på hjemmesiden
5.    Hæng dagens illustration og ”sund-mad-sangen” op, så sang og ydereligere dialog er mulig
6.    Find en leg, der passer til det sted i fortælling, hvor I er - gennemfør og evaluer
7.    Brug hjemmesiden til at finde supplerende aktiviteter
8.    Følg os gerne på Facebook og Instagram
9.    Gennemfør evaluering via link, som sendes på mail eller via hjemmesiden. Ved deltagelse i evaluering er i med i lodtrækningen om et besøg af vores musikpædagog og søde maskotter m.m.


Vi håber, at det er lykkes os at skabe et materiale, som giver plads til faglighed og kreativitet.


Rigtig god fornøjelse!

Mere i denne kategori: « MÅLTIDET