Bevægelse

Hoppelinefortællingerne er bevidst sammensat, så der indgår mange typer bevægelser i levendegørelsen af fortællingerne. Børn og voksne bruger under fortællingerne det, vi kalder de motoriske grundbevægelser, der blandt andet er: rulle, krybe, kravle, hoppe, dreje, holde balancen, løbe, springe og gå baglæns. På den måde opstår der rum for læring undervejs, og det er med til at opøve børnenes motoriske evner og give dem succes.

Men ikke alle børn er på samme motoriske niveau. Kan alle børn så også få succes, eller vil de løbe ind i nederlag der, hvor deres kompetencer ikke slår til? Her kommer de voksne ind i billedet. For Hoppeline er ikke bare fortælleaktiviteter for børn, men de voksne i institutionen leger med og har deres opmærksomhed rettet mod børnenes deltagelse. Det betyder, at de kan griber ind, når der opstår vanskeligheder og være med til at skabe bevægelsessucces. Her er et eksempel, som vi så det i en børnehave:

Pædagogen Dorthe er i gang med at fortælle en Hoppelinehistorie ude på legepladsen. Alle børnene er i gang med at gøre som dyrene i historien, og de er nu kommet ud til stranden med de høje klitter. Dorthe siger: ”Så kom det sjove, for nu trillede de ned ad den høje klit”. Den anden pædagog fra gruppen, Lasse, løber med børnene op på en af jordvoldene på legepladsen. Flere børn giver sig til at rulle ned af volden, men nogle af de yngste børn har svært ved at finde ud af, hvordan det skal gøres. ”Se her”, siger Lasse og lægger sig på jorden med ansigtet mod en af pigerne, Zanna, som har svært ved at rulle. Han viser trin for trin, hvordan hun skal lægge sig på maven, samle hænderne over hovedet og strække kroppen. De ruller sammen flere gange, og flere børn kommer til for at rulle sammen med Lasse og Zanna og få hjælp af Lasse.

Med opmærksomme voksne, der ser børnenes behov under legen, tilpasses udfordringerne – i dette tilfælde får Zanna hjælp til at rulle. En tilpasning kunne også have været, at hun og Lasse sammen havde fundet på en helt ny bevægelse, som man kan gøre, når man står i en masse sand på en klit. På den måde havde fortællingen levet videre i en ny form, hvor Zanna kunne føle sig stolt ved at digte med og bestemme en lille bid af historien.