Vanedyrenes ø

Måltiderne er en vigtig del af hverdagen, og for både børn og voksne har maden stor betydning for trivsel og velvære. Faktisk spiser mange børn mere end halvdelen af deres daglige mad i dagtilbuddet. Det gør det ekstra vigtigt, at mad er på den pædagogiske dagsorden i både dagpleje, vuggestue og børnehave.

Mange daginstitutioner har udarbejdet en mad- og måltidspolitik, der dels giver anvisninger på, hvad der spises i institutionen, dels beskriver hvordan arbejdet med mad og måltider skal bidrage til børnenes alsidige, personlige udvikling.

Vi har allesammen vaner. Nogle er gode og støtter vores sundhed, andre gør det sværere at være sund. Det er vigtigt, at der tidligt arbejdes med madmod, og at børn vænnes til sunde, friske madvarer. Hoppeline-materialet tager fat i mad på mange felter. Der er historier - som den om Vanedyrenes Ø, hvor Hoppeline og vennerne lander på en ø, hvor der IKKE må spises og leves sundt! Der er burgermonstre og slappe, sjaskede sodavandsdyr. Der er Søde Sukkersally, som kun tænker på slik, og alle disse beboere på øen giver anledning til snakke om, hvad god mad er, og hvad den betyder for vores kroppe. Hoppeline har også sange om mad, dialogkort om fødevarer, samt opskrifter på sund mad, der godt kunne gå hen og  blive en vane. En god vane, altså!

Hvis du dobbeltklikker på billedet kan du se Vanedyrenes Ø.

Du kan stadig nå at tilmelde din institution eller dagplejegruppe, helt gratis. Klik på tilmeldingslinket øverst på siden til højre.